SVEND OVE

 

 

MARGAARD JUNI 2016


Erindringer 1946 – 1951

Min mor og far blev ansat til at passe slottet og parken i 1946.

Boligen var i den nordlige ende af bygningen, en høj kælder, tykke vægge og murstensgulv. Der var smedejernskomfur i køkkenet og brændeovn i stuen.

Det var ikke nogen god bolig og som jeg kommer ind på til sidst, så var det årsagen til at vi måtte flytte derfra i 1951.

Margaard-svendove-800x565-.jpg

 

Godsejeren var (1921-1951) Kai Christian Carl Schöller, grosserer i København og han var i vores tid kun på Margaard 1 uge om sommeren og i julen, samt 1 jagtweekend. Resten af året var vi ”godsejere”, og aftalen var bl.a. at far skulle holde parken, så den var pæn, hvad der blev dyrket og hvad vi brugte det til, var vores beslutning.

Mor skulle holde slottet – det drejede sig om en årlig hovedrengøring og at der var pænt og lunt, når godsejeren kom. Jeg husker specielt når lysekronerne skulle pudses – de blev taget ned og hver enkelt glas blev pudset.

Marken – Avlsgården


Jeg husker utrolig meget fra avlsgården. Dels legede jeg en del med forpagter Oves to drenge, dels var jeg med til meget af markarbejdet og havde fornøjelsen af at opleve overgangen fra det hestedrevne landbrug til traktorens ankomst i ca. 1949.

Jeg husker ikke præcist, hvor mange dyr, der var på Margaard, men mener der var godt 100 malkekøer og ca 20 arbejdsheste og 2 ride/køreheste. De blev næsten alle erstattet af 2 store Fordson med jernhjul.

Hvor mange ansatte (fast og løst) der var før traktoren husker jeg ikke, men jeg så i en ældre beskrivelse af Margaard at i 1920 var der:


80 køer, 70 kalve, 6 tyre, 22 heste, 10 føl, 12 får. Der sælges ca. 70 svin om året. Folkehold: 1 forvalter, 1 ladefoged, 1 fodermester, 1 forkarl, 2 røgtere, 2 elever, 5 karle, 4 piger, 4 daglejere, 8 daglejere under høsten.


Jeg har oplevet høst med selvbinder og 4 heste for og hjemkørsel til store hes. Optagning af roer hvor arbejderne lå på jorden og huggede toppen af til én bunke og roerne til en anden, medens andre læssede på vogne og kørte hjem.

Vi havde en særlig glæde af tilknytningen til gården, idet vi hentede mælk hver morgen (hvor vi fik mælk fra aftenmalkningen, så der var godt med fløde på) Det betød bl.a. at vi i en ellers meget tørlagt tid altid havde smør og bl.a. kunne bytte smørmærkerne væk med bl.a. sukkermærker til alt det der blev syltet til resten af året.

Parken og voldgravene


Parken skulle som sagt holdes – meget var også den gang med græs men betydeligt mere i dag. Parken var præget af gangene afgrænset af bøgehække. Det var store hække – de blev klippet af nogle skovarbejdere hvert år til Sct. Hans. De var firkantede, brede og grønne helt til jorden. Midt i parken , vokset sammen med hækkene stod 4 meget gamle og store bøgetræer og dannede nogle flotte huler og fine klatretræer.

Resten af parken var delt op i forskellige mindre arealer, hvor far dyrkede alle slags grønsager og blomster. Der var også et drivhus, da vi kom og far supplerede med endnu et drivhus og mange mistbænke

Voldgravene var jo altid spændende – sommer som vinter. Jeg fiskede med ruser og var en gang imellem heldig at fange en suder og det var fodermesterens livret, så de gav godt med lommepenge.

Vi havde de fleste somre to sommerferiebørn fra København, og der blev bygget tømmerflåder – aftalen var at far altid skulle godkende før afprøvning, men det var ikke altid , vi nåede det – og det var ikke altid, de var lige sikre.

Margård Å løber jo lige forbi voldgraven og der var forbindelse til voldgraven. Det betød formentlig mere frisk vand og det betød at der var vældig mange ål i voldgraven. Det betød også, at hver gang , vi havde gæster, så lød det: ”Vi skal vel have ål?”
Med det resultat, at jeg har ikke spist ål siden!


Racercykler, racerløb (Margaard – Langesø) Robert Rasmussen.


Jeg kunne fortælle en hel del om, hvad vi drenge fik tiden til at gå med i øvrigt, men det har ikke så meget med Margaard at gøre, men vi gik meget op i, at køre racerløb på vores cykler.


Afsked med Margaard


Som sagt i begyndelsen var lejligheden naturligt nok fugtig og min mor fik nogle voldsomme muskelproblemer og lægens dom var, at hvis ikke vi hurtigt flyttede, så ville det blive livsvarigt.

Så vi forlod Margaard, som ellers for mig havde været et fantastisk opvoksningssted.

Svend Ove Jørgensen

 


På Margård Gods finder I ro til Jeres næste møde, kursus eller foredrag. Har i brug for at mærke og se stedet, er I altid velkomne til at kigge forbi til en rundvisning og en afklarende snak.
Sammen får vi lavet et setup, som passer til jeres ønsker og behov. Er der særlige ønsker i forhold til forplejning, tilpasser vi gerne, så det passer til jeres arrangement.


Margård Gods tilbyder den eksklusive Havesal med de smukke rokokodekorationer til afholdelse af foredrag. En stor og lys sal på 80 kvm. med udsigt til haven og gårdspladsen. Udover Havesalen kan I i eventuelle pauser også vælge at benytte Pejsestuen eller nyde de naturskønne omgivelser omkring godset.


En del af den daglige drift på Margård Gods består af landbrug med Per Bo Hansen i spidsen. Det samlede landbrugsareal er på i alt 517 hektar fordelt på ager, eng og skov. Drives efter principperne for reduceret jordbehandling. En mindre del er omlagt til økologi