MARGÅRD GODS NÆVNES FØRSTE GANG TILBAGE I 1310.
I 1358 bliver stedets ejer, Peder Andersen, myrdet i Middelfart sammen med bl.a. Niels Bugge. Fra 1359 og frem til 1375 er godset konfiskeret af kongen. Kongen benytter ikke godset i den lange periode og ejerne er ukendte frem til 1448.
Slægten Bryske ejer Margård i mere end 150 år. Fra 1623 til 1725 har godset en del mindre kendte ejere, dog kan Odenses borgmester, Jens Christensen Schouboe nævnes.
I 1725 overtager den senere mere kendte militære slægt, Grüner, godset i forbindelse med et ægteskab. Det er General Grüner, der beslutter at få opført den nuværende hovedbygning da den tidligere bindingsværkshovedbygning var i en meget dårlig forfatning.
Over indgangen hænger et våbenskjold som en hyldest til hans afdøde hustru. Margård er i slægtens eje i mere end 250 år, og gennem årene har stort set alle ejerne en tilknytning til militæret og nogle også til kongehuset. Den sidste ejer i slægten er Oberst Carl Gustav Grüner Schøller. Begge oberstens sønner havde også en tilknytning til militæret. Ingen af dem havde dog interesse i at føre slægten videre på Margård, og derfor blev godset solgt til Hans Flemming Hansen i 1982.
Idag ejes Margård af Per Bo Hansen, søn af Hans Flemming Hansen.
FØRSTE GANG DER BYGGES NY HOVEDBYGNING ER I 1694 UNDER GODSEJER OG BORGMESTER I ODENSE JENS CHRISTENSEN SCHOUBOE.
Denne bindingsværkshovedbygning er i så dårlig en forfatning i 1725, da General Gustav Grüner overtager Margård Gods at han i stedet for en renovering får opført den nuværende hovedbygning som står færdig i 1745.
Det er den tyske Kgl. bygmester Johann Gottfried Rosenberg som står bag tegningerne. J. G. Rosenberg er senere også med til at opføre bl.a Dehns Palæ, Bernstorffs Palæ samt genopførelsen af Gråsten Slot.